Jeg kan ikke la' vær'
(Fra Birthe Kjær-almummet "Jeg kan ikke la vær", 1993)
Musik: Henrik Krogsgaard Tekst: Gunnar Geertsen
JEG KAN IKKE LA VÆR. For når rampelyset kalder, er det sket med mig. Hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor står jeg her? JEG KAN IKKE LA VÆR. Blodet koger, hjertet slår hvergang tæppet går. Når lyset tændes, og det går løs, så kan jeg ikke la vær.
Nu står jeg her i lyset, jeg står igen og synger en sang, og jeg kan mærke gyset som den allerførste gang: jeg var kun 17 år, og jeg var ved at falde om af skræk, så skete det, det blev mit liv; jeg står her stadigvæk.
JEG KAN IKKE LA VÆR, for når publikummet klapper, er det sket igen, og den applaus fra salen er det hele værd. (så) JEG KAN IKKE LA VÆR. Den ballade i min krop holder aldrig op, det er min skæbne, og jeg blir ved, for jeg kan ikke la vær.
Jeg kan da godt få tanken om så'n et job fra 8 til 5; som assistent i banken, og så passe hus og hjem. Et liv med plan og orden og de goder som er noget værd; et trygt og godt familieliv. Hvorfor står jeg så her?
JEG KAN IKKE LA VÆR. For når rampelyset kalder er det sket med mig. Hvorfor er det så vigtigt? Hvorfor står jeg her? JEG KAN IKKE LA VÆR. Blodet koger, hjertet slår hvergang tæppet går. Når lyset tændes, og det går løs, så kan jeg ikke la vær.
Om karrieren går op eller ned; så længe hjertet slår, bli'r jeg bare ved.
For JEG KAN IKKE LA VÆR, boldet koger, hjertet slår, hvergang tæppet går; jeg ved, det gi'r en masse besvær, men JEG KAN IKKE LA VÆR.
JEG KAN IKKE LA VÆR, for når publikummet klapper, er det sket igen, og den applaus fra salen er det hele værd. så JEG KAN IKKE LA VÆR. Den ballade i min krop holder aldrig op, det er min skæbne, og jeg blir ved, for jeg kan ikke la vær.
|
Syv seje sild
Musik: Russel Brown Tekst: Gunnar Geertsen
(Fra Birthe Kjær-almummet "Længe levet livet", 2001)
Vi er syv veninder som engang var et og alt; vi stod altid sammen, når det gjaldt. Siden fik vi travlt med job og hus og børn og mænd, men en gang om året da mødes vi igen.
Og hvergang vi er sammen, er vi SYV SEJE SILD, vi er uden alder; bare SYV SEJE SILD. Vi skruer tiden tilbage og natten blir vild. Vi er, inderst inde, stadig SYV SEJE SILD.
Årene er gået, og vi fylder nok lidt mer, hver for sig har vi et liv, vi glemmer nu og her. Jeg er nok til daglig så stille og mild, men når vi er sammen er vi SYV SEJE SILD.
Tiden render, vi render med. Natten ender. Men lige nu da har vi evigheden.
Vi kan stadig mærke hvert et blik fra hver en fyr, stadig lege legen i det gamle eventyr. Vi skruer tiden tilbage og natten blir vild. Vi er, inderst inde, stadig SYV SEJE SILD.
Hver for sig har vi til daglig styr på lidt af hvert, fyldt med disciplin, som vi har lært, der er ikke plads til unødvendig pop og pjat, men så sku' I se os i byen nu i nat.
For hvergang vi er sammen, er vi SYV SEJE SILD, vi er uden alder; bare SYV SEJE SILD. Vi skruer tiden tilbage og natten blir vild. Vi er, inderst inde, stadig SYV SEJE SILD.
Årene er gået, og vi fylder nok lidt mer, hver for sig har vi et liv, vi glemmer nu og her. Jeg er nok til daglig så stille og mild, men når vi er sammen er vi SYV SEJE SILD.
Hver en kvinde kender det godt: inderst inde da sidder der en lille pjattet pige.
Vi kan stadig mærke hvert et blik fra hver en fyr, stadig lege legen i det gamle eventyr. Vi skruer tiden tilbage og natten blir vild. Vi er, inderst inde, stadig SYV SEJE SILD.
|
Livets have
Musik: Arnstein Øverland/Aage Sørensen Tekst: Gunnar Geertsen
(Fra Birthe Kjær-almummet "Som en fugl i det fri", 1998)
Livet er en dejlig have; den skal blomstre, den skal gro, det er op til dig at få den til at vokse, du skal dyrke livets have med din vilje og din tro, og den trives kun med kærlighed og ro.
Lod du hver en plante vokse i det sundeste miljø, fik du fjernet alle tidslerne i jorden? Tog du vare på de mindste, dem der ellers ville dø, fik du vandet selv det allemindste frø?
Blev dit liv den smukke have som du ønskede at få, eller kunne du ha' ønsket dig lidt mer? Kan du sige til dig selv: - hvor er den smuk at kigge på; det' min have, jeg er stolt af det, jeg ser?
Lod du lyset slippe ind til hvert et bed og hver en sti, fik du små og store planter til at vokse? Blev din have fyldt med farver? Kom der fred og glæde i? Blev der også plads til drøm og fantasi?
Blev dit liv den smukke have som du ønskede at få, eller kunne du ha' ønsket dig lidt mer? Kan du sige til dig selv: - hvor er den smuk at kigge på; det' min have, jeg er stolt af det, jeg ser? |
Det har ligget i luften
Musik: Søren Bundgaard Tekst: Gunnar Geertsen
(Fra Birthe Kjær-almummet "Vildt forelsket", 1996)
På vores job, i alle de år, var vi to bare venner. Pludselig midt i pausen i går da greb du mine hænder; uden et ord så kyssed' du mig, tiden gik helt i stå; først da det skete, vidste jeg: det havde jeg ventet på.
Vi har hele tiden vidst, at det ku ske, inderst inde var vi forberedt på det, selvom vi holdt vores følelser hver for sig. Det var noget hele verden kunne se, alle andre end os selv ku mærke det, det har ligget i luften mellem dig og mig.
Tænk vi gik rundt i alle de år og smilte til hinanden. Det er et spil, som ingen forstår, det snyder kun forstanden. Hjertet er vildt, det gør hvad det vil, slår i sin egen fart. Pluds'lig i går da slog det til; med ét så jeg alt så klart:
Vi har hele tiden vidst, at det ku ske, inderst inde var vi forberedt på det, selvom vi holdt vores følelser hver for sig. Det var noget hele verden kunne se, alle andre end os selv ku mærke det, det har ligget i luften mellem dig og mig.
|