Fuglene
Musik: Henry Manchini Tekst: Gunnar Geertsen
Du havde lært mig hvad kærlighed er, men pluds'lig en dag var du væk. Du ville leve dit liv som den frie fugl, og du var her bare på træk.
Jeg tænker på dig når jeg ser flokke af fugle, ser dem på deres vej; så står jeg og prøver at skjule længslen inde i mig. Du ville ud i verden, ha luft under vingerne, derfor fløj du din vej. Tænkte du aldrig på, at jeg måske havde præcis samme drømme som dig? Fandt du på din ensomme rejse fred og styrke og tro? Eller lærte du, at hvis man skal finde sig selv skal man helst være to?
Midt i min hverdag med venner og job syn's jeg mit liv er for nemt, så kan det pludselig ske jeg blir mindet om de drømme jeg helt havde glemt:
Jeg tænker på dig når jeg ser flokke af fugle, ser dem på deres vej; så står jeg og prøver at skjule længslen inde i mig. Tænk at ta ud i verden, få luft under vingerne, tænk, hvad man fik at se. Bare afsted og leve dag efter dag og så bare la tingene ske. Når jeg ser på fugle der flyver, kommer tanken om dig. Jeg forstår nok aldrig hvorfor du sku rejse afsted uden mig.
Fandt du på din ensomme rejse fred og styrke og tro? Eller lærte du, at hvis man skal finde sig selv, skal man helst være to? |
Alene i byen
Musik: Francisco Tarrega Tekst: Gunnar Geertsen
Vågne op på ny alene i en by. Gå i glemte gader, blandt de grå nomader, fremmede facader.
Bare slå sig ned blandt travle folk et sted. Folk man ikke kender, en hær der aldrig ender. Føle vi er venner.
Fælles om en by, støj og forurening, sammen uden mening. Ensom i forening.
Tænk hvor man har talt alle sine dage, tænk hvor ord er svage, tænk hvor lidt man sagde.
Sidde ved et bord og tale uden ord, møde andres øjne, trætte og forfløjne. Dele deres løgne.
Bare drysse rundt, sanse og fornemme, høre byens stemme. Føle man er hjemme.
Mærke gadernes lugt, følge duernes flugt. Tro på livet påny, Drive rundt i en by. |
Svalen
Musik: trad. Tekst: Gunnar Geertsen
Når solen kommer frem i maj
er svalerne igen på vej.
Så' det sket med sne og slud,
så er Danmark sprunget ud,
når svalen kommer hjem i maj.
Så flyver den rundt i ring,
for den vil se sig lidt omkring;
hver en skov og hver en sø,
hver en by og hver en ø,
den hilser på de kendte ting.
Den flyver over Kattegat,
og så ned og se det fynske krat,
og så op til Randers fjord
for at se hvor storken bor,
og så skal Sjælland lige ha' en klat.
Den svæver rundt og kigger ned,
den ser et lille land i fred:
der er huse, der er mad,
der er folk der følges ad,
der er børn og dyr og kærlighed.
Her vil svalen slå sig ned,
solens stråler ta'r den med.
Turen var så lang,
og nu fløjter den sin sang.
Den fandt det allerbedste sted.
Aften
Musik: W. A. Mozart Tekst: Gunnar Geertsen
Solen er gået ned, den har taget dagen med. Natten er på vej, her sidder jeg i ro og fred. Lyset er stukket af, nu forsvandt endnu en dag. Luften er så varm og dagens larm er stilnet af.
Dagens ord er brugt, mørket er så smukt. Dagen som jeg gennemgik passerer nu igen forbi mit blik: hvem betød mon hvad? hvem fik jeg gjort glad? hvem var fjende, hvem var ven? I nattemørket er de der igen.
Solen er gået ned, den har taget dagen med. Natten er på vej, her sidder jeg i ro og fred. Lyset er stukket af, nu forsvandt endnu en dag. Luften er så varm og dagens larm er stilnet af.
Uglen vågner op, ræven er på job, ude i den stille nat der høres en forelsket, ensom kat, månen er på plads, jeg er godt tilpas, mørket runder dagen af, og jeg er blevet klar til nok en dag.
|